lørdag den 20. marts 2010

Guldkornsfontæne

Sofia siger og gør så mange søde og sjove ting efterhånden, som hellere må blive skrevet ned løbende i dette indlæg, hvis vi skal blive ved med at huske dem :-)

Fredag 19/3:
Vi var i Frb.-centeret for at købe lidt tøj til Sofia i H&M. Det var IKKE nogen succes, hun ville meget hellere løbe rundt på rullefortovene, og få far til at købe klistermærker med fodboldtema til hende. Da farmand alligevel insisterede på at få hende med ind i tøjbutikken til den ventende mor, lagde hun sig på gulvet og hylede og skreg: "Neeeeeej, tøj er keeeeeeedeligt!". Den holder vi dig op på, lille skat ;-)

I vuggestuen skete følgende: Sofia sidder ved siden af pædagogen, der trøster en grædende baby. Sofia begynder også at græde hjerteskærende. Pædagogen spørger hvorfor hun græder, og for første gang er hun i stand til at sætte ord på: "fordi de andre børn græder".

Lørdag 20/3:
Det er tid til at sove, og vi slukker lyset i soveværelset. Sofia siger konstaterende "lyset er mørkt".

Søndag 21/3:
Mor klipper Sofias pandehår i badet (note to self - børnehår kryber når det er tørt!), og da Sofia ser sig i spejlet bagefter siger hun "mor har klippet Sofias pandekagehår".

1 kommentar:

mormor sagde ...

Sofia kan skam også læse. Sofia sad på skødet af mig ved spisebordet på min fødselsdag. Jeg åbnede en fødselsdagskort fra søster Lene og sagde: Åh nej, jeg kan ikke læse det, for jeg har glemt mine briller. Lene havde klister små flag ind mellem teksten. Så læste Sofia: Hurra, hurra, hurra, hurra.
Knus fra mormor