Sommerfugle og selvbevidsthed

Sofia bliver mere og mere selvbevidst, og får mere og mere vilje. Hun vil f.eks. ikke holde i hånden længere. Næh nej, hun VIL SELV! Hvis man går tur og prøver at luske sin hånd i om hendes, bliver den straks dasket væk efterfulgt af et bestemt "NEJ!", hvorefter hun spææææner afsted ud i verden. Og hun kan godt blive rimeligt pissed, hvis man alligevel insisterer på, at hun ikke skal rende alene ud på en befærdet vej.

Hun vil også helst selv gå op og ned af trapper, hvilket egentlig også går meget godt, så længe der er et gelænder. Hvis ikke der er, stoler hun så meget på sine forældre, at hun ved at de griber hende, når hun kaster sig ud over afgrunden. Det håber vi alligevel dog, at hun snart holder op med :-s

Hun er blevet helt vild med sommerfugle, efter at mormor har introduceret sangen om sommerfuglen, der flyver rundt i stuen. Der nynnes konstant "sommmerfuglen, sommerfuglen", og da vi var ude at stemme på Grundtvigsskolen i går, fandt Sofia MANGE sommerfugle på diverse tegninger og vægmalerier.

Senere var vi på en café, hvor der hang adskillige af disse lamper i forskellige farver oppe i loftet.



Dem var Sofia meget betaget af, og kaldte også dem for sommerfugle. Sjovt nok hedder lampen faktisk "Papillon", hvilket jo betyder sommerfugl på fransk, så det var da meget godt spottet :-)