Nyt fra udviklingsfronten

Jeg skal love for, at det rykker lige for tiden. Mor her bli'r meget sentimental over menneskets fantastiske udvikling, fra lille ubehjælpsom lyserød klump, til tænkende og handlende individ, hver gang Sofia udvikler en ny evne. SÅ fascinerende! (og så fik jeg lige afløb for dét, var faretruende tæt på at flyde over af rørstrømskhed).

Sofia har nu opdaget dét "at tænke".

Hun har f.eks. sagt "husker jeg hopper på trampolin" *kunstpause* "...tænker lige, mor". I dag pegede hun så på en vildt fremmed mand, og spurgte højt "hvad tænker manden på, mor?". (og så kunne man måske have bundet hende meget sjov på ærmet, men paf som jeg var, svarede jeg hende bare ærligt, at jeg ikke anede det - og sådan punkterer man en 2-årigs tiltro til at ens mor er alvidende).

Hun har også opdaget dét "at elske".

Sagde i aftes for første gang "godnat, elsker dig mor". Så bliver man altså lige til solsmeltet smør et øjeblik.

Dog er det vist også nødvendigt, oven på den 2-årstrods der ellers bliver fyret af for tiden. Puuuh, det trækker tænder ud nogen gange, at hun VIL alt selv, men bare ikke kan. Og det er kilde til extreme rulle-rundt-på-gulvet-og-slå-hovedet-med-vilje-mens-man-brøler-som-pigen-fra-exorcisten-anfald, at man heller ikke kan få lov bestemme over alt og alle. Men det er jo en fase.... en fase, en fase, en fase. Hvilket man heldigvis ikke kan sige om dét at tænke og at elske.