lørdag den 31. oktober 2009

Omsorg og Kaffe

Sofia er virkelig sjov for tiden :-) Det er en fantastisk alder, hvor sproget udvikler sig med eksplosiv fart og årsagssammenhænge begynder at falde på plads. Derudover er hun bare så glad og kærlig for tiden, og gør moder- og faderhjerterne herhjemme varme, stolte og glade. Hun er begyndt at vise omsorg, især overfor hendes tøjdyr, som hun slæber rundt på og krammer imens hun siger "nååååårh". Hun bliver også ked af det, hvis andre folk de slår sig (selvom hun nu også synes det er hylesjovt at slå mor i hovededet med en rangle, hmmm!).

I morges viste hun omsorg over for sin mor, ved først at prøve at vække mig ved at kravle op i dobbeltsengen og råbe "heeeeeeeej mor!". Jeg var træt. Meget træt. Efter hun havde hoppet rundt på mig i fem minutter, og prøvet at redde mit uglede morgenhår med en børste (av, av), og intet virkede, råbte hun ud til farmand "kaaaffeeeeeeeee!". Da han ikke lige reagerede til at starte med, kravlede hun ud af sengen, og gik ind og tog far i hånden, og slæbte ham ud i køkkenet og kommandere "kaffe til mor". Så kom de ind med det i sengen til mig, og Sofia kravlede op i sengen og smilede og sagde "mor drikker kaffe med mælk"... "mor kravle ned?". Hehe, sådan må hun gerne morgenvække mig de næste 17 års tid.

1 kommentar:

Vivi (mormor) sagde ...

Når det nu ikke er mig, der er forældrene, så synes jeg, det er vildt smart og sjovt af Sofia at besvare et "Godnat" med et "Godmorgen", når hun nu IKKE vil sove.
Stolt mormor